Simulering
I finanskladden er det muligt at simulere en bogføring. Uden at bogføre kladden kan man se resultatet af bogføringen som om man rent faktisk havde foretaget bogføringen.
Simuleret bogføring foregår på den måde at man angiver en startdato. Bogførte posteringer til og med denne dato vil blive vist på skærmen i en kolonne for sig.
I den efterfølgende kolonne vil bevægelserne i den aktuelle finanskladde blive vist. De enkelte posteringer har fået afløftet moms, ligesom eventuel fordeling er foretaget. I en tredje kolonne vises summen af de første 2 kolonner. Opstillingen er meget lig en balanceudskrift ( med overskrifts- og sumkonti).
