C5 Scan
Modulet anvender du til at indscanne og finansregistrere fakturaer. Registreringerne bliver indlæst direkte i kassekladden i C5, efter bogføringen kan det indscannede bilag ses fra kreditorposten. Det er muligt for alle at registrere fakturaer, de indscannede fakturaer kan vises fra kreditorposten i C5.
Registrering
Fakturaregistreringen kan du enten starte op fra PCens skrivebord eller ved hjælp af ”Start Scanning” i finanskladden i C5. I fakturaregistreringen startes scanningen op og registrerings-felterne udfyldes manuelt.
I felterne Kreditornummer, Omkostningskonto og Sag/Afdeling er der opslag til værdier fra C5. Når felterne er udfyldt trykkes på ”Registrer siden” og der fortsættes til næste scannede dokument.
Godkendelse
Når scanningen er færdig indlæses alle registreringer til C5 i enten en finanskladde eller en godkendelseskladde, til fordeling ud til den enkelte medarbejder i C5, via knappen ”Importer” fra scanning.
Hvis feltet finanskonto ikke blev angivet i registreringen vil feltet Modkonto være tomt - ligeledes for Afdeling, Bære og Formål.
De øvrige felter i kassekladden udfyldes ud fra kreditors stam-data (momskode, forfaldsberegning, etc.).
Det scannede bilag kan ses direkte ved at vælge knappen ”Vis bilag”. Hvis der er registreret flere fakturaer på en gang, vil der være tilsvarende antal linjer i kladden.
Bogføring
Er bilagene sendt til godkendelse har den enkelte medarbejder mulighed for at se bilaget og godkende mede et notat. Er
bilaget godkendt, sendes det tilbage til en normal finanskladde til bogføring. Kladden kontrolleres og bogføres nu på normal vis.
Efterfølgende kan bilaget også vises via knappen ”Vis bilag” på skærmbilledet for kreditorposterne under kreditormodulet.
Microsoft Dynamics C5
Revisorens kunders foretrukne økonomisystem. Mere end 70.000 installationer rundt i de Danske virksomheder. Læs mere
